File:Ridder til hest, griff og enhjørning (1823) (9521456191).jpg

Format: Dokument Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960) Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Digitalt Museum: Enhjørning (Romsdalsmuseet)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22608]

No. 11 a.

Paa Gaarden Vaadan 3/4 Miil i V til S fra Trondhjem fandtes for nogle Aar siden, paa flad Mark, ikke dybt i Jorden, en Dyrskabning med Næb og Vinger. I Næbbet bær den en Mand iført Kjole, Støvler, Sporer, og en lukket Hjelm.

Hele Figuren er støbt af Messing-Malm og veier 5 1/2 Pund. Indvendig er den hul. En Aabning findes i Dyrets Nakke, som har været forsynet med et Laag, og en anden Aabning findes udi Bagdelen af Hjelmen, paa den i Næbbet liggende Person.

No. 11 b.

En anden Dyrskabning har i umindelig Tid været bevaret paa Molde. Denne ligner en Eenhjørning og er forsynet med et hul i Nakken, hvorover der tydelig sees at have været et Laag. Af Hanken ovenpaa Ryggen, der forestiller en Slange, og Hornet der er hult, kan man gjøre den rimelige Slutning, at det har været brugt til et Skjenkekar.

No. 11 c.

Endnu en tredie Skabning af dette Slags, som skal være funden i Jorden paa Helgeland, forestiller en Rytter i heel Ringharnisk og en Stridskappe over, med lukket Hjelm og draget Sværd, paa en æblet Hest. Her findes ogsaa Aabning i den øvre Deel af Hjelmen, samt i Hestens Pande.

De tvende første Exemplarer findes hos Consul Buch paa Molde, og det sidste hos Madame Oeding her i Trondhjem.

Sandsynlig have alle 3 disse Figurer, som ere omtrent lige store, 10 Tommer lange og 6 høie (foruden Rytteren paa den Sidste) havt samme Bestemmelse, som den af Professor Sjöborg udi hans Inledning til Kännebom af Fädernelandets Antiqviteter, Sid. 152, beskrevne Kobberløve, fra St. Olafs Kirke paa Vatnfjord i Island; dog skal jeg ikke nægte, at disse see mere ud til at have været Skjenkekar end Lamper. Professor Finn Magnusen anmærker herved følgende: Disse kunstige Skjenkekar (hvortil vel forskjellige Sidestykker, men dog ikke, saavidt jeg veed, af samme Mønstre haves i Danmark og flere Lande,) ere ret mærkelige ved deres Form. De to første synes at røbe deres Oprindelse fra hedensk Mythologie. Ere de end i Middelalderen og senere Tider blevne brugte ved den katholske Gudstjeneste (ligesom den Thorlacianske var givet Kirken i Vatnsfjord*)

[* Det er ogsaa vist, at den aldrig har været brugt som Lampe. Lignende Kar i Skikkelse af Løver &c. har man tilsidst i Island, og maaske paa flere Steder, brugt som The- eller Kaffe-kander ved enkelte Leiligheder.]

- saa er det dog aldeles ikke vist, at dette var deres første Bestemmelse. Meget blev først brugt som Husgeraad, før Kirkerne udsmykkedes dermed, som: Tapetserier, Bægere, Bækkener, Lysestager, Lysekroner o. s. v. - og saaledes have vistnok hine Skjenkekar (som ikke røbe kristelig-artistiske Former eller Zirater) i Førstningen havt en anden Bestemmelse end den ommeldte.