File:Gravstein fra Alstadhaug kirke og gravhauger med bautasteiner ved Trones i Verdal (1823) (9521455875).jpg

Format: Dokument Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960) Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825) Sted / Place: Alstadhaug kirke og Trones i Verdal

Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Wikipedia: Alstadhaug kirke

Wikipedia: Trones (Verdal)

Wikipedia: Gravhaug

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22612]

No. 15.- a.

Dette er den Ligsteen, ved Alstahoug Kirke, som Bing anfører i sin Norges Beskrivelse, Sid. 12. Aarstallet 1587 maae formodentligen være blevet til ved Draabefald jeg fra Kirkens Tag paa nogle halvudslettede Bogstaver, da der, saavidt jeg veed, i Munkeskrift ei brugtes vore nu brugelige Tal.

Stenen er af hvidt Marmor, 2 Alen lang, 3/4 Alen i den brede og 1/2 Alen i den smale Ende, samt 1/4 Alen tyk. Professor Finn Magnusen troer, at dens Inscription skal læses saaledes: Praestans hoc dominus teg (itur) sub marmore Michael Canonicus.

Udi bemeldte Alstahoug Kirke findes trende Faner med Vaabener og følgende Inscriptioner:

a) Deres Majestæt til Dannemarck og Norge vel bestalter Obriste Lieut. ved det förste Trundhjemske nationale Regimente til Fods, velædle og velbaarne Peder Lund, föd 1675: d: 19de Februar paa Lidt i Schongen og död samme Sted d: 7 Juli 1721.

Hans Vaaben: Skjoldet er deelt i fire Qvarterer. Udi første og tredie en Paafugl i grønt, og udi andet og fjerde en Haand med et draget Sværd i rødt Feldt. Paa Hjelmen tvende hvide Vinger med en Paafugl i Midten.

b) Hans Kongelige Majested til Danmarc, bestalter Capitain oc Comendant paa Schognæs velædle og velbyrdige Mand Christian Wibe, döde paa Schognæs Schantze Anno 1697 den 24de November udi hans Alder 50 Aar - Gud gifve hannem med alle troende Guds Börn en glædelig Opstandelse.

Wibernes Vaaben: Skjoldet deelt i fire Qvarterer. I første og tredie en Vibe i sort, og udi andet og fjerde fire røde Bjelker i hvidt Feldt. Paa Hjelmen tvende Vibehalse, bidende i en Guldlillie.

c) Kongl: May: til Danmarck og Norge etc: fordum velbestalter Ritmester og Capitaine ved det Nordlandske Compagnie, velædle Michel Mortensön Thune, föd i Kjöge Ao. 1633 d: 22 October, döde i Skongen 1704 d: 15de April.

Vaabenet: dette Bomærke, [X], i rødt Feldt, paa Hjelmen trende Nelliker.

I Levanger Kirke findes tvende Faner, med Vaaben, og følgende Inscriptioner:

a) Hans Kongl: Majest: til Danmark og Norge bestalter Capitain til Foetz, og Comendant paa Schognæs Schantze velædle og velbyrdige Morthen Mad: Gram, som var föd Ao: 1637 d: 12te September og döde paa Fæstningen Schognæs Ao. 1701 d: 2den Mai udi hans Alder 64. Aar.

Hans Vaaben: En Dyrskabning med Fuglehoved, i blaat Feldt. Paa Hjelmen holdende et draget Sværd.

b) Hans Kongl: Majested til Danmarck og Norge bestalter Obrist over den nordenfjeldske Trundhjems Regiments Reserve - Velædle oc velbyrdige Iohan Braun, föd udi Echlenförd, död i Schongen d: 15de April Ao. 1701.

Hans Vaaben: Et Bøgetræe i hvidt Feldt. Paa Hjelmen en harnisket Mand med draget Sværd.

Værdalen.

No. 15.- b.

Ved Gaarden Tronæs, som ligger paa den vestligste Odde af Værdalen, mellem Skaanæs og Fjeldet Kubjørga, staaer paa en Brink mellem tvende store og fire smaae Kæmpehouge, samt en 50 Alens lang Skibshoug (l), fire Bautastene; tvende i den østre og tvende i den vestre Ende af en svagt ophøiet og steensat Kreds (e) af 24 Alens Diameter. Hougen a er 36 Alen, b 32, c 20, d, k og m 10 Alen i Diameter, alle opkastede af Kampestene med Jordfyldning imellem.

Stenen i er 3 1/2 Alen høy, 1 Alen bred nedentil og 1/4 i Toppen; h f g ere alle 2 1/2 Alen høie.

De nuværende faldefærdige Bygninger paa Tronæs, samt den derved liggende store Frugthauge, som aldeles ere ødelagt, er istandsat af Oberste Nicolai Christian von Reichwein, Chef for det Trondhjemske Dragon-Regiment, som beboede denne Gaard fra Slutningen af det 17de Aarhundrede indtil hans Død i Holland, hvor han blev opereret for Steensygdom, imellem 1720 og 1730. Hans Lig blev bragt tilbage, og findes endnu udi en blylagt Egekiste i hans Gravsted ved Stiklestad Kirke.

Hans Vaaben, som findes paa tvende Faner i Kirken, er en harnisket Haand, holdende en Vindrue, i hvidt Feldt. Paa Hjelmen tvende Hænder med en Vindrue i hver, og derimellem trende Fænniker, hvoraf den ene er hvid, den mellemste guul og den tredie har Dannebrogs Mærke, rødt med hvidt Kors.

Ved Nabogaardene til Tronæs, Mikkelsgaard, Sem, Fleskhuus, Myr og Svinhammer, findes hele Sletter opfyldte med større og mindre Kæmpehouge. Mellem de sidstnævnte Gaarde findes endnu en gammel, af Kampestene oplagt, Vei over 400 Alen lang.

Omkring Gaarden Øsse, tæt herved, ere også endeel Kæmpehouge. En af disse blev for nogle Aar siden udgravet, hvori der, under en 10 Alen lang og 6 á 7 Alen bred Steenhelle, blev fundet en Metal-Urne med Aske i, en Lantse, et firægget Spyd, nogle brændte Been og en Armring af Guld, som Bønderne have solgt.

Ved Nabogaarden til Øsse, staaer en liden Bautasteen paa en Kæmpehoug. Under Gaarden Vist blev opkastet en Kæmpehoug i 1810, hvori fandtes en Hellebard, endeel Roersøm, en Glas- og en Leer-Urne.

En Bonde fældede i Aaret 1809 et Furrutræ i Lexdalens Fjelde, paa den nord-østlige Kant af Værdalen, og fandt under dens og flere omkringstaaende Træers Rødder endeel mod hinanden reiste Steenheller, der skjulede Beenradet af et Menneske. Hovedet, som var aldeles ubeskadiget, lod jeg hente og fandt derpaa en liden spids Hage, brede fremstaaende Kindbeen, og en lav rund Pande; hvoraf man kunde slutte, at det har været en Tusse eller Find, som her paa denne Maade har været begraven.

Paa Sletten mellem Stiklestad og Bjertnæs, hvor Slaget mellem St. Olaf og Bønderne blev leveret i Aaret 1030, findes en Kæmpehoug som kaldes Dagringshougen. Her var det formodentlig at Dagsfegtningen stod.