File:Oldsaker fra Byneset, Klæbu og Støren (1823) (9521454353).jpg

Format: Dokument Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960) Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825) Sted / Place: Byneset, Klæbu og Støren

Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22626]

Bynæsset.

Hovedkirken i dette Præstegjeld, ved Gaarden Stene, er ikke, som Bing beretter i hans Norges Beskrivelse, Sid. 75, af Træ, men tvertimod en meget gammel Steenbygning, med hugne Grøtsteens Hjørner og et smukt Fodstykke rundt omkring den, af samme Slags Steen. Dens Længde er 24 og Breden 16 Alen. Choret er 12 Alen langt og 9 Alen bredt; omkring Dørene findes indhuggede Zirater.

I bemeldte Kirke findes tvende Præste-Portraiter fra 1664; samt Johan Crantz's, som kom til Kaldet 1702 og døde 1752.*)

[* Efter Gerh. Treschows Jubellærere, S. 232, blev han Præst her 1701 og døde 1751, den 29 Dec.]

No. 29 -- a.

Østenfor Choret ligger en hvid Marmorsteen, 2 1/2 Alen lang, 1 Alen i den brede og 3/4 Alen i den smale Ende.

I den øverste Afdeling ovenpaa sees Maria med Barnet i den venstre, og et lidet scepter i den høire Haand. I den nederste Afdeling sees en Menneske-Figur i en bedende Stilling med oprakte Hænder.

Omkring i Kanterne findes en halv udslettet Munke-Inscription.

Udi Bunden af Døbefadet i Bynæssets Kirke sees en Ridder i Kamp med en Drage. Munke-Inscriptionen omkrin i Kanterne synes at være:

† vtute, v..s.. E.lectæ) v:tute v: Mr. (6 Gange gjentagen)

som Pastor Mørch forklarer saaledes:

Virtute Virginis Electæ: Virtute Mariæ: Virginis -

formodentlig er herved meent, at den Ridder Sanct Jørgens Seier over Dragen blev udført ved Jomfru Mariæ Kraft.

Paa Toppen af en kegledannet Klippe, som danner en Odde udenfor Bynæssets Kirke, har tilforn været en mineralisk Kilde, der skal være stoppet af de Svenske 1718.

Aabningen, eller Kummen, som nu staaer fuld af Regnvand, er 7 1/2 Alen i Firkant, og ujævn i Bunden. Dens største Dybde er 3 Alen.

Klæbo.

No. 29 -- b.

Ved Gaarden Vest Tanem findes ved Foden af et høit Bjerg adskillige Kæmpehouge. Tvende af disse lod Eieren af Gaarden opkaste 1813, og fandt i den ene, som var 14 á 16 Alen i Diameter, et Spyd og en Metal-Urne, i den østre Ende deraf, og omtrent i Midten, en halvanden Alens lang og ujævn Graasteen, hvorpaa var indhugget, som Tegningen viser. (See Professor F. Magnusens Bemærkning ved No. 10, Sid. 45.)

Udi den anden Houg, som var noget mindre, fandtes en muret Grav, hvori var endeel Aske og brændte Been.

Mellem Gaardene Thorgaard og Qveniln i Tiller Annex som ligge paa den høieste Ryg imellem Gulen og Nid-Elven, gaaer en ophøiet Vei, der er sammenlagt med Kampestene og Flodsand. Dens Høide over Sletten er endnu 1 Alen, og dens hele Længde synes at have været 800 til 1000 Alen. Paa begge Sider af den findes Rødder af Træer, hvormed den har været beplantet, og den hele Slette paa begge Sider af den, mellem bemeldte Gaarde, er fyldt med større og mindre Kæmpehouge, hvori der er fundet baade Vaaben og Offer-Instrumenter.

Tæt ved Husene paa Thorgaard sees adskillige Figurer i Jorden, ligesom overgroede Tomter af Bygninger. En af disse, som er en stor ophøiet Firkant, kaldes endnu Kirkegaarden. Her har formodentlig, efter Christendommens Indførelse, staaet en Kirke.

Sandsynlig har dette mærkværdige Sted Navn af den Nordiske Thor, for hvem her synes at have været Offringer.

Den af Schøning i hans Reise gjennem en Deel af Norge, Aar 1773, 74 og 75, Sid. 22, nævnte Ellehoug, som jeg ogsaa har hørt kalde Selshougen (maaske Sjuls- eller Sigurds-Houg), er endnu i Behold ved Gaarden Lille Ugla, i Klæbo Hoved-Sogn.

Støren.

No. 29 -- c.

Paa Brinken af en gammel Elvmæl, tæt ved Gaarden Bonøs, findes en Bautasteen, 5 1/2 Alen høi og nedentil 2 Alen bred. Nogle Alen fra denne har staaet en Anden, noget mindre, som for nogle Aar siden er omgraven, og benyttet til Bygningerne paa Gaarden.

Begge disse Stene findes vel aftegnede i Schønings Reise gjennem denne Egn, men da de ikke ere accurate, saa har jeg troet det rigtigt her at levere en Tegning over den, som endnu staaer tilbage.

En 90 Aar gammel Bonde i Rennebo, hvis Forældre havde boet i Nærheden af Bonæs, fortalte mig, Aar 1811, at hans 96 Aars gamle Farfader havde af sin ligesaa gamle Fader lært at synge en Vise (et Qvad) om Ormen og Solen, som vare begravne under de nævnte Bautastene ved Bonæs. Poesien og Musiken eller Tonen, som han kaldte det, havde han glemt, men af Indholden fortalte denne af Alderdom sløvede og svækkede Mand, nogenledes sammenhængende, følgende:

"Ormen var fæstet (forlovet) med Solen, en fager Møe, (hvis Fader var Smed og boede paa Lunde) som en mægtig Mand vilde berøve ham. Denne forsøgte først at vinde hende ved kostbare Gaver og store Løfter til hendes Brudgom, og da dette ikke hjalp, vilde han tage hende med Vold; Ormen, som fornam dette, samlede sine Venner, som vare hele Dalens Indbyggere, saasom han var afholdt af Enhver, og jog ham ud af Sengen den Dag, eller Morgen, han vilde bortføre Solen, og drev ham til Jarlsdalen i Melhuus, hvor han gjemte sig, og fik Leilighed til om Natten at flygte til Throndhjem. Men da denne mægtige Mand siden blev dræbt paa Rimol, saa drog Ormen derhen og begrov ham paa den brugelige Maade, da han vel hadede hans Fremfærd mod Solen, men ærede ham tillige som en dygtig Kæmpe.

Derefter blev Ormen tilbuden af en Konge, som afskaffede Hedendommet, at blive Hofmand, som han ei vilde være, men fyttede til Bonæs, hvor han og Solen døde paa samme Dag, begge 100 Aar gamle, og bleve der af deres Børnebørn, sam alle vare Kæmper, begravne."

Efter dette Sagn ere Bautastenene ved Bonæs opreiste over den i Hakon Jarls Tid saa bekjendte Orm Lyrje, hvis Hustru var Lunde-Solen, eller den vakkre Gudrun Berg, (Thors Datter paa Lunde i Horrig Annex), som Jarlen var forelsket i og vilde bortføre, hvorved han paadrog sig det Had af Bønderne, som meget bidrog til hans sørgelige Endeligt.

Tæt ved Lunde ligger Gaarden Løhre, som uden Tvivl er det gamle Lyrje, hvor Orm maa være født og hvoraf han maae have taget sit Tilnavn.

Næsten overalt igjennem Størens Hovedsogn og Horrig Annex findes Kæmpehouge, hvori Tid efter anden er opgravet Sværde, Spyde, o. a. m.

Annexet Budalens første Beboer skal have været en Kæmpe ved Navn Ketil, hvis Bolig var ved Bua Elv under Fjeldet Høikittiln, som synes af ham at have Navn. Denne Ketil, som levede i Selskab med tvende Andre, forlod igjen Budalen, byggede ved Orkel-Elven i Rennebo, hvor der endnu findes en Stue efter ham, paa Gaarden Uff, der kun er opført af 3 eller 4 Stokke i Høiden.

Sagnet siger: at gamle Ketil bar sig ihjel paa en 20 Alen lang og 2 Alen tyk Furu, som han fældede langt borte i Skoven og vilde paa sine Skuldre slæbe hjem.