File:Kart over ruinene av Rein kloster (1817) (9521454769).jpg

Format: Dokument Dato / Date: 1817 (utgitt 1823) [faksimilieutgave 1960] Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825) Sted / Place: Reinskloster, Rissa

Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Wikipedia: Rein kloster

Wikipedia: Skule Bårdsson (1189 - 1240)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22625]

No. 28.

Reine Kloster, som har bestaaet af en yngre Bygning, tilføiet en ældre, som endnu tydelig kan sees paa Ruinerne, stadfæster hvad J. Ramus beretter i sin Norriges Beskrivelse, Sid. 187: "at paa Reine*), 1 Miil indenfor Østeraad, stod et Slot i Harald Haarfagers Tid, som siden af Hertug Skule blev givet til et Nonnekloster, hvortil han lod bygge en skjøn Steenkirke."

[* Bing har, i sin Norges Beskrivelse Sid. 645, taget Feil af Gaarden Reine i Ritzens Annex, og Reine i Stadsbygdens Hovedsogn. Paa den sidste har vel ogsaa boet anselige Mænd, da derved have staaet tvende Bautastene, som for nogle Aar siden ere bortførte.]

Den østre Deel af Klosteret, A, sees tydelig at have været en Bygning for sig selv, og er sandsynlig opført paa samme Sted, hvor det omtalte Slot stod i Harald Haarfagers Tid**), af Jarlen Sigurd Halvorsen, eller hans Formand paa Reine, da Bygningsmaaden (fra Trondhjems Domkirke af at skjønne) stemmer med denne Alder, nemlig Slutningen af det 11te eller Begyndelsen af det 12te Aarhundrede.

[** Dette Slot har formodentlig været af Træ, og er det da høist rimeligt, at det i Slutningen af det 11te Aarhundrede, eller noget sildigere, var forfaldent, og maatte opbygges igjen, i den Tids Smag.]

Dens Længde er indvendig, fra Syd til Nord 37 1/2, Breden 10 1/2 og Murens Tykkelse næsten overalt 2 Alen.

Paa den østre Side er en Taarnfod, c, hvortil Opgangen har været indenfor Døren, d, ved g, hvor der endnu findes nogle Trin tilbage af en Vindeltrappe.

Ved søndre Side af bemeldte Taarnfod er et lidet Aflukke, 5 Alen langt, og 3 Alen bredt, med en 4 3/4 Alens høi Tøndehvælving over. Paa dets søndre Side er en smal Dør, og mod Øst har det havt et Vindue.

Et lignende Aflukke har formodentlig ogsaa været anbragt paa Taarnfodens nordre Side, hvortil Indgangen synes at have været gjennem f.

Indgangen, h, er omtrent 4 Alen høi, med en næsten rund, saare ubetydelig spidset Bue over, der udvendig er prydet med en lav piramydalsk udhuggen Liste imellem tvende glatte Lister, og indvendig med en Pillar paa hver Side. Indgangen, i, er 4 1/2 Alen høi med en aldeles rund Bue over, der udvendig er prydet med tvende piramydalske Udhugninger, med tvende ophøiede Lister ved hver af dem, og i Midten ere disse adskilte ved en flad Hovedliste. Paa Siderne er den forsynet med fire Pillarer (tvende paa hver) med runde listede Hoveder.

Rundtomkring den hele Bygning, som er opført af hugne Graastene, er et Fodstykke eller en Ramme af Grøtstene ved Jorden.

Den vestre Deel af Klosteret B, som uden Tvivl er den Steenkirke, Hertug Skule tibyggede Slottet, da han gav det til et Nonnekloster, er indvendig 32 3/4 Alen lang og 22 Alen bred, med tvende Capeller, kk, hvorimellem Alteret har staaet, og hvor der sandsynlig har været en Dør anbragt til A, men som ikke mere sees, da Ruinen paa dette Sted er nedstyrtet.

Indgangen, b, er 6 Alen høi, med en meget spids Bue over, prydet udvendig med en huul og temmelig høi piramydalsk Udhugning, mellem tvende glatte og tvende indhulede Lister.

Den vestre Gavl, hvorpaa denne Indgang er anbragt, staaer ene tilbage af Kirken, da saavel den nordre som søndre Side deraf indtil Fundamentet er bortført. Cellerne C have ligget i en Firkant paa Klosterets søndre Side, hvor nu Gaardens Huse staae. Her findes endnu Klosterbrønden, m, nedhugget i Klippen, og under Gaardens Hovedbygning er ogsaa en Kjelder tilbage, (af stærk Muur med en massiv Tøndehvælving over), som endnu benyttes.

Udenfor en af Dørene til Ritsens Kirke, 2 á 300 Alen i Øst fra Klosteret, staae endnu tvende Stolper af Furrutræ, hvorpaa er indskaaret endeel sammenslyngede Drager og Slanger. Disse ere formodentlig tagne fra Slottet eller Klosterkirken.

Paa Kirkegaarden, nogle Alen østenfor Choret, findes Rudera af en Muur, der har været omtrent 30 Alen lang fra Syd mot Nord.

Endnu forvares, efter Klosteret, paa Gaarden Reine (almindelig kaldet Reins-Klosteret) Laaget af et Røgelseskar, støbt af Messingmalm, som forestiller et Taarn paa en ottekantet Kuppel, paa dets Klokkehuus.

Reine Kloster er først ruineret efter Reformationen. Kirken blev endnu benyttet i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede; men da man fandt den for kostbar at holde vedlige, blev den overladt til Ødelæggelse, og nærværende Trækirke opført istedet.

Paa en Rude i Stadsbygdens Hovedkirke findes Hans Jørgensen Bulls Navn indbrændt 1660, og ovenover dette hans Vaaben, som er tvende korslagte Træstammer (Buller) med trende afhugne Grene i den øverste Ende, hvorpaa nogle Blade sees, i hvidt Feldt, og paa Hjelmen en Guldlillie.

Paa et Portrait i samme Kirke findes:

ætatis 75 - anno 1660. - obiit. Anno 1665. Af Herrens Velsignelse forvist Har denne Bul saaet Rod og Qvist Fremvoxen nu med Nordmands Frugt Som end grønnis og blomstris smukt Indtil det Træ med Rod tillig Fuldkommelig blomstris i Guds-Rig.

Herved findes ogsaa et Vaaben, som er meget afvigende fra det ovenanførte, nemlig: en brun horizontal liggende Bulle i grønt Felt, og, istedetfor Hjelm ovenpaa, findes en opretstaaende Green med fire grønne Blade paa hver Side.

Paa et andet Portrait findes følgende:

Tibi vivo moriar tibi Christe redemptor. ætatis LIX - Anno Christi 1683.

Herunder findes ogsaa Bullernes Vaaben.

Paa et tredie Portrait uden Vaaben og Navn sees:

Mit Liv far haftig bort Mit Ansigt bliver gjemt Gudhuus jeg tjener kort En Tid af Gud bestemt. nat: 1670: den: 24 Mai - denat: 1720 - 23de Mai.

I Præstegaarden findes trende Portraiter, hvoraf det Ene forestiller en civil Mand, med sort Kappe, Manskjetter, sorte Strømper, og Skoe med røde Hæle.

Hans Vaaben er en Guld-Pelican i blaat Feldt.

Under det Andet sees følgende:

M: Hans Samuelsön natus 1595: denatus: 1647 .... 1657 - E. F.

og under det Tredie: