File:Gravsteiner i Nidarosdomen - Es Sancta Prospice plora! Sanct! (1823) (9521457085).jpg

Format: Dokument Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960) Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825) Sted / Place: Nidarosdomen, Trondheim

Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22600]

No. 3 a.

Disse tvende Stykker, hvorpaa findes ophøiede Bogstaver, ere af blaat Marmor, og findes nedlagte i Gulvet ud fra Chorets søndre Capel. Professor F. Magnusen læser Indskriften saaledes:

"AKVINO DOMINO PD (perdilecto)

Dñus Akvinus eller Haqvinus bliver altsaa en Herra Hákon eller Haaken, rimeligviis en Konge eller Fyrste.

Det forekommer mig meget sandsynligt, at denne Akvinas, Haqvinus er ingen anden end Kong Hakon Herdabreid, som faldt i Slaget mod Erling Skacke (Aar 1162). Hans Lig blev da ført op til Romsdalen og begravet der, men siden, da hans foregivne Broder, Kong Sverrer, havde sat sig fast paa Thronen, atter ført til Throndhjem, hvor det, efter Snorros Beretning, blev bisat i Muren i Christ-Kirken (Domkirken) og Chorets søndre Side.

[* See Snorros Norske Historie, den store Kjøbenhavnske Udgaves III Deel, S. 420. Naar Sverrer saaledes har sat Stenen, fulgte vel fratri efter perdilecto. Det var ham om at gjøre at indbilde Folk, at Kong Hakon havde været hans elskelige Broder. Som oplært Klerk, var Sverrer selv en god Latiner, og har da sandsynligviis selv forfattet Indskriften.] Efter Beskrivelsen ere disse Brudstykker nedlagte i Gulvet, paa Chorets søndre Side, og ere da rimeligviis, ved en af Kirkens Reparationer eller Plyndringer, da de først vare indsatte i Muren, nedbrudte derfra og henkastede paa Gulvet.

Liget er vel blevet flyttet og Stenen sat i et af Aarene fra 1184, da Choret netop var under Bygning

[** Dette viser Schøning ypperlig og udførlig i hans Beskrivelse over Throndhjems Domkirke, Side 22 og 23. Snorros Beretning om Kong Hakons Bisættelse er endnu en Grund til Bekræftelse af det der anførte. Med Hensyn til hin nylig fundne Marmorsten, har det faldet mig ind, om ikke Ulven, som der synes at række efter et Scepter, sigter allegorisk til Erling Skacke eller hans Søn Magnus? - eller er vel den 3die Figur et Roer eller Aare, da Kong Hakon faldt i et Søslag? I Kong Sverres Taler finde vi, at han har sammenlignet sine Fiender med Ulve, og at han overhoved har holdet meget af slige Lignelser og Talemaader.]

og da Kong Sverrer først kom i Besiddelse af hele Norge efter Magnus Erlingsons Fald, til 1199, da han sidst opholdt i Throndhjem.

Efter egen nøieste Undersøgelse i Norges gamle Historie har jeg ikke kunnet udfinde, at nogen Konge eller Fyrste af Navnet Hakon er, efter den christelige Religions Indførelse og Staden Throndhjems egentlige Anlæggelse, bleven begravet her, foruden den omhandlede Hakon Herdabreid - da de andre ere begravne i Bergen, Tønsberg eller Opslo.

No. 3 b.

Udi søndre Kors findes denne Steen nedlagt i Gulvet. - Uagtet Schøning fandt den ulæselig, saa har Herr Professor F. Magnusen fundet følgende Ord af Omskriften tydelige: "HER HVILIR ... D AARNE ER ... (G)TTE KROS KIRKIU G(T)V. † SUAQVEL ......

De første fire Ord (hvorimellem et dog er udslettet) forklare sig selv, nemlig Her hviler .... Arne som; men det følgende, hvorpaa en stor Deel af Meningen beroer, er derimod alt for utydeligt. Nærmest maatte man læse det for Átte ↄ: eiede, men det følgende Kors Kirke og Gu (ifald det skulde forklares for Gods)*)[* Maaske ogsaa T´v(n) eller Tópt (Tomt, Grund); antager man, at Stenen er fra Christ-Kirkens Opbyggelse, og den ogsaa har været kaldet Korsets Kirke, kunde Ordet átte beholdes, da det forudsætter, at han gav Grunden dertil: men jeg tvivler om at Stenen er saa gammel. Endelig kan man og gjætte, at ordene vitti (2c.) Kross Kirkiu gv (den) kunne forklares: gav Kirken et herligt Crucifix.] omstøder atter denne Mening. Snarest skulde jeg troe, at hint dunkle Ord her læses VEITTI (vítti eller og bíttí); nemlig: skjænkede, gav; thi da bliver Meningen klar og sandsynlig. Det har og faldet mig ind, hvis det sidste Ord bør læses TU, om det ei skulde læses bigdi byggede nemlig Tu(rn) Taarn; Korskirkens Taarn. Alt dette kunde maaske endnu opklares ved en nærmere Undersøgelse af Indskriften paa Stedet.

† (Skjøndt det sædvanligst paa Stene er blot Adskillelsestegn) troer jeg her, som ellers i Skrift, betyder obiit (døde), da SVARQVEL bliver Sommer-Qveld eller første Sommerdags-Aften, omtrent 14de April efter gammel Stil.

Vi have Aarsag til at troe, især af Varianter i Snorro (III, 362), at Christ-Kirken, før dens endelige Fuldførelse af Erkebiskop Eystein, har været kaldet Kross-Kirkia (Korskirke eller det hellige Korses Kirke). I al Fald dyrkedes Christus eller Crucifixet der især, og Meningen af begge Navne blev saaledes den samme. Det synes dog, som om end en Kors-Kirke, foruden denne, ommeldes i Kong Sverrers Tid i Throndhjem. See f. Ex. hans Saga p. 88, 121. Ellers see vi, at en Kannik Arne Indridesøn har foræret Jordegods til Kirken 1309 i sit Testament. See Schøning 1. c. p. 146 og Anhanget p. 13.

No. 3 c.

Disse Stykker, der synes at være af tvende forskjellige Stene, findes sammenlagte udi den nordre Gang af østre Kors. I Midten af det øverste Stykke sees en Konge, siddende paa sin Throne. - Indskriften er, efter Hr. Pastor Mørchs Mening:

Es Sancta Prospice plora! Sanct!

Paa det nederste Stykke:

† her hviler Jertrud Oystæins Dotter.

Paa den modsatte Side:

sic quod es ipsa fuit: Orm.

F. Magnusen troer, at den bør læses saaledes:

STA (prospice, plora) ligesom ellers: STA (VIATOR) &c.