File:Gravminner i Nidarosdomen - Hans Ovesen til Storfosen m.fl. (1823) (9524239102).jpg

Format: Dokument Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960) Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825) Sted / Place: Nidarosdomen, Trondheim

Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22606]

No. 9 a.

Ved det første Forsøg stødte jeg paa denne af Grøtsteensblokke sammensatte Kiste, hvis Bund bestaaer af en glattet Steenhelle, indvendig 3 Alen lang, 1 Alen dyb og 1 Alen bred ved Hovedet, men ved Fødderne kun 1/2 Alen. Oventil er den forsynet med 1/4 Alens dyb Falts, hvori 5 tynde Steenheller laae, som bedækkede den.

Intet uden et aldeles nøgent Skelet, og noget Aske fandtes i denne Grav, som imidlertid aldrig har været rørt, da endogsaa det ubetydeligste Leed paa det nævnte Skelet var i fuldkommen Orden.

Af den fundne Aske, kan man slutte, at Graven, som staaer saa lavt under Gulvet, ved Kirkens Ildebrand er bleven gloende, og Liget, med de Klæder det var iført, saaledes forbrændt.

Da denne Begravelse har faaet den fornemste Plads lige for Alteret ved Høi-chorets Trappe, saa har den sikkerlig været indrettet for en Kongelig Person. Let skulde man falde paa den Tanke, at det er Magnus den Godes; thi hans Liig blev, som bekjendt, begravet ved eller for Alteret i Christkirken, da hans Faders, Olaf den Helliges, Skriin blev flyttet derhen fra St. Clemens Kirke.

Uagtet denne Opdagelse er af liden Betydenhed, da det ikke er muligt bestemt at komme efter hvo der er nedlagt, saa oplyser den dog Anvendelsen af de før Reformationen brugelige Ligstene, der alle have den samme Figur, som den beskrevne Grav eller Kiste, brede til den ene og smale til den anden Ende, hvilke efter al Sandsynlighed have tjent som Laag derpaa, og tillige som Zirat udgjort en Deel af Kirkegulvet, hvorfor Inscriptionerne ogsaa paa de Fleste ere anbragte i Kanterne, for ikke saasnart at skulle vorde forslidte. At der i Faltsen af Kisten eller den murede Grav findes et Lag af Steenheller nærmest Liget, er da ogsaa rimeligt; thi ellers vilde det skjøre Marmor, deels af dets egen, og deels af Tyngden ovenfra, let blive brækket.

Da jeg, som sagt, paa dette Sted af vor Domkirke ikke alene kunde vente at finde Begravelser fra Erkebiskop Eysteins Tid, men ogsaa fra Kong Olav Kyrres, saa vedblev jeg Gravningen mod Syd, og traf strax en af hollandske Murstene opført og ganske lukket Hvælving, 4 Alen lang, 2 1/2 bred og 3 1/2 dyb; denne Hvælving, som var meget brøstfældig, lod jeg i Kirkedirectionens Nærværelse aabne, og fandt deri tvende Ligkister af Træ med spidse Laag og Lædertræk, hvorover laae et uldent Tæppe.

No. 9 b.

Paa den ene af disse Kister fandtes tvende Vaabener udhuggede i Kobber, stærk forgyldte, og en Plade med følgende Inscription:

Iohannes Offesonius Foseniæ dn Gente [*Danica gente, eller vel snarere Dominus] ex chersoneso cimbrica tyanus [** d. e. fra Thye i Nørre Jylland.] familia nobili Relicta patria et propinquis, sub Frederico II Dan. rege, primis Militiæ stipendiis bello svetico merui Rei militaris peritia, fide incorrupta integritate vitæ nobilior evasi Ob res præclare gestas, genti norvagicæ clarus regi carus dum vixi lenta[?] demum tabe, an ær min [***anno æræ minori.] IC. VI. kl: April consumtus heic qviesco.

Af dette sees: At Gravstedet er indrettet for Hans Offesen til Folsen, en Adelsmand som levede 1592, og hvis Døttre, som i lovligt Ægteskab vare avlede med et ufrit Fruentimmer, og bleve gifte med Adelsmænd, fik den 18de September 1596 Opreisning paa deres Adelskab og Frihed at arve Fader, Moder og deres Slægt - (see Lexicon over adelige Familier, 2 B. S. 52.)

Hans Offesens Vaaben angives der (Tab. IX. No. 20.) for at være et deelt Skjold, i hvis andet Feldt ere tvende Bjelker, og paa Hjelmen 2de Veselhorn; dette stemmer ogsaa med det ene af de paa Kisten fundne Vaabener, dog med den Forskjel at Bjelkerne ere brune, samt det ene Veselhorn deelt med en grøn og det andet med en brun Tverbjelke, som paa Tegningen kan sees.

Det andet Vaaben, som er en siddende Bjørn, i Sølvfeldt, paa Hjelmen tvende hvide Veselhorn med Bjørnen imellem, maae, efter al Rimelighed høre til Hans Offesens Moders Familie, siden det var hefter paa hans Kiste. Denne Formodning synes ogsaa de i Vaabnerne anbragte Bogstaver at begunstige, hvilket skal betyde: H. O. F. Hans Offesens Faders og H. O. M. Hans Offesens Moders Vaaben eller Skjoldemærke, og det bliver end upaatvivleligere derved, at hans Moder skal have været Fru Else Hansdatter Vinter til Vilderup i Vensyssel, da Familien Vinter ifølge Adels-Lexicon 2 B. S. 356 førte et lignende Vaaben. Hans Offesens Fader var Offe Larsen til Søgaard i Nørre Jylland, der skal have været af den Slægt Rød, som anføres i Adels-Lexicon 2 B. S. 112 No. 2.

Paa den anden Kiste fandtes en halvfortæret Tinplade, hvor kun Fruens Navn, Marine Embrigtz Dotter. død paa Foxem 1601, findes tilbage.

Aarstallet IC paa Hans Offesens Plade, bliver da 1599. Folsen og Foxem er nu værende Stor-Fosen, en Øe udenfor Ørelandet, som denne Hans Offesen eiede som Sædegaard og hvoraf Fosen (ogsaa Fochsen) Lehn og Fogderi har faaet Navn, han var Kongelig Befalingsmand over Bakke Klosters Lehn.

No. 9 c.

En god Alen i Syd, fra dette Sted, fandtes en af 6 hele Graasteensheller sammensat Kiste, hvori laae et i Uorden bragt Skelet, som beviser at denne Begravelse tilforn har været aabnet. Længden kunde jeg ikke nøie bestæmme, da jeg ikke kunde komme til at maale. Breden ved Hovedenden var 1 1/4 Alen og Dybden henved 1 Alen. I den brede Ende laae en Grøtseens-Blok med en Udhuling i Midten for Hovedet. I øvrigt havde denne Kiste samme Dannelse, som No. 9. - a. og stod tillige omtrent paa samme Dybde under Gulvet 1/2 til 1/4 Alen.

Foruden Skelettet fandtes ogsaa noget tykt Læder, som syntes at være af en Trøie eller et Belte; samt Saalerne og Overlæderet af et Par Tøfler.

Formodentlig er det denne Kiste, som 1679 blev funden, da der blev gravet for Søfren Hansen.

Stykket af en Ligsteen fandtes ved Siden af denne Kiste, hvor netop Aarstallet MCC: LXXVI findes anbragt, men intet videre, hvoraf man kunde slutte, at den har hørt til denne eller en anden Grav.

Et Trægulv paa den vestre og Kirkestolene paa nordre og søndre Side, som jeg ikke kunde borttage, hindrede mig i at undersøge Resten af det nedre Chor, hvor der sikkerlig findes flere gamle Begravelser, som ei ved Nyere ere forstyrrede.