File:Delineatio Urbis Nidrosiæ vulgo Dronheem (1658) (48462752617).jpg

Format: Kart (Pl. IV) Dato / Date: 1658 (utg. 1696 Pufendorf, 1899 THF) Sted / Place: Trondheim

Wikipedia: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Dano-Swedish_War_(1658–1660)" rel="noreferrer nofollow">Dano-Swedish War (1658-1660)</a> [engelsk]

Wikipedia: <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Samuel_von_Pufendorf" rel="noreferrer nofollow">Samuel von Pufendorf</a> (1632-1694) [norsk]

Samuel von Pufendorf: <a href="https://archive.org/details/gri_33125010840839/page/n881" rel="noreferrer nofollow">De rebus a Carolo Gustavo Sveciae gestis</a> [...] (Nürnberg 1696)

Yngvar Nielsen: <a href="https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009061012007" rel="noreferrer nofollow">Kampen om Trondhjem 1657-1660</a> (Trondhjem 1897)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim [digitalisert versjon] Arkivreferanse / Archive reference: Original hos Statsarkivet i Trondheim - Privatarkiv etter Kristian Koren: Karter og topografiske tegninger vedk. Trondhjem og Trøndelag. Utgitt av Trondhjems historiske forening ved Kristian Koren (1899) - F-L001

Merknad:

To kobberstikk Ichnographia Urbis Nidrosiæ [...] (Pl. III) og Delineatio Urbis Nidrosiæ [...] (Pl. IV) viser Trondhjem i 1658 og er utgitt 1696 i Samuel von Pufendorfs verk om kong <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Karl_X_Gustav_av_Sverige" rel="noreferrer nofollow">Karl X Gustav av Sverige</a> (1622-1660).

Svenskene var i Trondheim 1658 som en følge av at Sverige hadde tilegnet seg Trondhjems len gjennom <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Roskilde" rel="noreferrer nofollow">Freden i Roskilde</a>. Trondhjems by ble gjenerobret i november 1658 under ledelse av generalmajor <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Georg_Reichwein_(1593%e2%80%931667)" rel="noreferrer nofollow">Georg von Reichwein</a> (1563-1667).

Trondhjems Historiske Forening ved Kristian Koren (1863-1938) utgav trykkene på nytt i 1899. Om stikkene skriver Koren:

III og IV. Grundtegning af Trondhjem, og Trondhjems Beleiring 1658. Kobberstik i S. PUFENDORFS CARL X GUSTAVS Historie.

Begge stemmer i alt væsentlig overens; dog gaar No. III lidt længere mod Syd, No. IV lidt længere mod Nord end det andet. Ligesaa stemmer de i alle væsentlige Henseender med Kartet No. I [Nauclers kart 1658]. Kobberstikkene omfatter mod Syd og Øst et noget større Areal end Kartet, idet der paa dem findes aflagt Øfwerstavne, Neder Stafne, Berga og Laaga (Lade), som alle falder udenfor Kartets Ramme. Paa det er heller ikke indlagt Veien fra Ilevoldene til Stavne.

Da de nævnte Gaarde er rigtig aflagte, kan man heraf med Sikkerhed slutte, at der til Grund for Kobberstikkene ligger et andet Kart af NAUCLERUS end det, som LORENTZ CREUTZ har faaet med sig og gjemt blandt sine Papirer. Af de originale Tegninger til Kobberne i PUFENDORFS Værk, som forstørstedelen er tegnede af den berømte Ingeniørgeneral ERIK DAHLBERG, opbevares adskillige paa Kongl. Bibliotheket i Stockholm; men deriblandt er ikke Tegningerne vedk. Trondhjem. De to Kobberstik er heller ikke signerede, og man kan saaledes ikke komme denne Sag nærmere end til at sige, at de begge er tegnede paa Grundlag af et af NAUCLERUS' Karter over Byen og dens Omgivelser. At han ogsaa har tegnet et, hvorpaa Forsvars- og Beleiringsværkerne var aflagte, kan jo godt tænkes.

De paa Kobberne givne latinske Forklaringer til Karterne aftrykkes her med tilføiet Oversættelse:

[...]

Delineatio Urbis Nidrosiæ vulgo Dronheem In Norvegia, à Danis d. 28. Septem. obsessæ et 11. Decemb. deditione capta An. 1658.

Stationes Suecoru(m).

A. Urbs Nidrosia. B. Templ(um) Cathedrale. C. Aula Regis. D. Temp(lum) B(eatæ) Virginis. E. Temp(lum) Nosocomij. F. Fortalitio murata. G. Suggest(us) Suecoru(m) in mole vulgo Blokhus. H. Sugg(estus) in Braotorn 3. torm(entorum). I. Sugg(estus) 6. torment(orum). K. Sugg(estus) 3. tormen(torum) L. Sugg(estus) 2. torm(entorum). M. Sugg(estus) 1. torm(enti). N. Sugg(estus) 5. torm(entorum). O. Sugg(estus) 4. torm(entorum). P. Eruptio Suecor(um) quæ fiebat d. 17. Octob. copiis tam equestrib(us) quam pedestrib(us), vbi 4. Centur(iis) Danor(um) fusis 50. captivi et 8 torment(a) bellica in vrbem aducebantur. Q. Sugg(estus) 2 torm(entorum). R. Sugg(estus) 2 torment(orum). S. Conflictus duarum navium Danicarum cum vna Suedica Gothlandica dicta. T. Insula Munkholm à Suecis præsidio firmata.

Stationes Danorum.

1. Rupes Stenbierig dicta. 70. ulnis vrbem altitudine superans in qua Danor(um) Castra erant fixa. 2. Danor(um) accessus obsidional(es) et suggest(us) 8. torment(orum) et vnius balistæ seu mortarij. 3. Sugges(tus) Danor(um) 6. torm(entorum). 4. Sugg(estus) Danor(um) 7. tor(mentorum) in rupe quæ 7. ulnis vrbe erat altior. 5. Opera et sugg(estus) Dan(orum) 6. tor(mentorum) et vnius mortarij in monte 15. cubitis vrbe altiori. 6. Danor(um) opera et sugg(estus) 8. tor(mentorum) et unius mortarij in rupe 20. acbitis[!] vrbem altitudine excedente. 7. Danor(um) sugg(estus) et accessus 5. torm(entorum) et unius mortarij 22. cubitis urbe altiores. 8. Sugg(estus) Dan(orum) 12. torment(orum) munitus in loco 7. cubit[is] urbe editiori. 9. Rupes quinquaginta cubitis urbem altitudine excedens. Wahlkasen.

[Oversettelse:]

Tegning af Byen Nidaros, alm. kaldt Trondhjem, i Norge, indesluttet af Danskerne 28. Septbr. og erobret ved Overgivelse 11. Decbr. 1658.

De svenske Stillinger.

A. Byen Nidaros. B. Domkirken. C. Kongsgaarden. D. Vor Frue Kirke. E. Hospitalskirken. F. Muret Befæstning («Skansen»). G. Svenskernes Batteri paa Havnedæmningen, alm. kaldt Blokhuset. H. Batteri paa Bratøren paa 3 Kanoner. I. Batteri paa 6 Kanoner. K. Batteri paa 3 Kanoner. L. Batteri paa 2 Kanoner. M. Batteri 1 Kanon. N. Batteri paa 5 Kanoner. O. Batteri paa 4 Kanoner. P. Svenskernes Udfald med Rytteri og Fodfolk 17. Octbr., hvorunder 4 danske Kompagnier blev slagne og 50 Fanger og 8 Kanoner førte til Byen. Q. Batteri paa 2 Kanoner. R. Batteri paa 2 Kanoner. S. Træfning mellem to danske og et svensk Skib, kaldt «Götländska [Lammet»]. T. Øen Munkholmen, besat og befæstet af Svenskerne. [Det var ikke Svenskerne, men Beleirerne, som anlagde et Batteri paa Munkholmen].

De danske Stillinger.

1. Stenbjerget, 70 Alen høiere end Byen, hvor Danskerne havde opslaaet sin Leir. 2. Danske Approcher og Batteri paa 8 Kanoner og en Morter. 3. Dansk Batteri paa 6 Kanoner. 4. Dansk Batteri paa 7 Kanoner paa en Høide, 7 Alen høiere end Byen. 5. Dansk Skanse og Batteri paa 7 Kanoner og 1 Morter paa en Høide, 15 Alen høiere end Byen. 6. Dansk Skanse og Batteri paa 8 Kanoner og 1 Morter paa en Høide, 20 Alen høiere end Byen. 7. Dansk Batteri og Approcher paa 5 Kanoner og 1 Morter, 22 Alen høiere end Byen. 8. Dansk Batteri paa 12 Kanoner, anlagt paa et Sted, 7 Alen høiere end Byen. 9. En Høide, som er 50 Alen høiere end Byen [Kristiansten].