File:Bautasteiner på Bud og skjønne Valborgs grav (1823).jpg

Format: Dokument Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960) Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825) Sted / Place: Bud og Borgund, Møre og Romsdal

Wikipedia: <a href="http://no.wikipedia.org/wiki/Lorentz_Diderik_Kl%c3%bcwer" rel="nofollow">Lorentz Diderik Klüwer</a> (1790 - 1825)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22629]

Bo eller Bu.

No. 32. - a.

Under Gaarden Gule, 1/4 Miil S. O. for Kirken, findes 5 Bautastene og 7 Kæmpehouge, samt en 12 Alen lang Skibshoug.

Stenen, a, midt i en Kæmpekreds, er 3 Alen lang, 1 Alen bred og 1/4 Alen tyk; b er afbrækket, saa kun Stumpen staaer tilbage; c, 3 1/4 Alen høi og 2 1/2 Alen bred, staaer ogsaa i en Kæmpekreds; d, 2 1/2 høi og 1/2 Alen bred; e, 1 Alen lang og 3/4 Alen bred.

Under Præstegaarden, 100 Alen fra Søen, ligger en 30 Alen lang Skibshoug. I Syd fra denne, omtrent 300 Alen, har staaet tvende Bautastene, 10 Alen fra hinanden og 5 Alen høie. Disse ere nu omfaldne.

Paa det ovenfor Husestads Annexkirke liggende Bjerg skal den Kongsgaard have ligget, hvor Kong Eystein Magnussøn døde 1122.

Udenfor Døren paa Gaarden Husestad ligger en graae Ligsteen, hvorpaa har været en Munke-Inscription, som nu er ulæselig.

I Udmarken under Gaarden Farstad staae trende Bautastene, hvoraf den Største er 3 Alen lang.

Akerøen.

Denne Øe, hvorpaa Sognets Hovedkirke ligger, kaldes ogsaa Gossen eller Gorsøen og skal have Navn af Gor, en Broder af Nor.

Paa denne Øes sydligste Odde, ikke langt fra Kirken, findes nogle ualmindelig store Steendysser.

Ved Præstegaarden findes en stor Kæmpekreds og en Kæmpehoug, hvori en Metal-Urne er opgravet.

Paa Øens sydvestre Ende, ved Gaarden Smaage, staae tvende flade, 2 1/2 Alen høie Bautastene, hvor en Korsdrager, efter gamle Sagn, skal være begraven.

Harams Præstegjeld.

Foruden Det, Strøm, i sin Søndmørs Beskrivelse, anmærker om dette Steds Oldsager, kan ogsaa tilføies: at ved Kjerstad Præstegaard findes en heel Slette opfyldt med større og mindre Kæmpehouge, hvori er fundet adskillige Vaaben, og en Slyngesteen af 1/2 Alens Længde, 1 Tomme tyk, aldeles spids oval, forsynet med en Fordybning til Slyngen eller Baandet. Paa dens ene Side er tvende og paa den anden 1 Rise anbragt.

Borgunds Præstegjeld.

Af det i Strøms Søndmørs Beskrivelse, 2 Deel, Sid. 71, nævnte St. Peders Kloster ved Præstegaarden findes endnu Fundamentet tilbage. Kirken har været af Muur, 24 Alen lang og 14 Alen bred; Choret 8 Alen langt og 10 Alen bredt. Cellerne have formodentlig været af Træ, da dertil intet Spor mere findes.

St. Marias Kirke, østenfor Præstegaarden, har været 18 Alen lang og 16 Alen bred; Choret 10 Alen langt og 14 Alen bredt.

Paa St. Margarethas, eller den nuværende, Kirkegaard findes nogle Ligstene af hvidt Marmor, der ere skabte som Laagene af vore nu brugelige Ligkister, uden nogen Inscription; saaledes er ogsaa Stenen paa den saakaldte Valborgs Grav dannet; hvorom mere paa et andet Sted. Disse Stene, som jeg ikke har fundet paa noget andet Sted, ere sandsynlig ældre end de flade, hvoraf her ogsaa findes en, som har været forsynet med en Munke-Inscription i Kanterne, der nu aldeles er udslettet. Ovenpaa samme er Korsfæstelsen anbragt.

No. 32. - b.

Skjøn Valborgs Grav paa Giskøe Kirkegaard, see Strøms Beskrivelse, 2 Deel, Sid. 113. Overliggerstenen er henved 3 Alen lang, 1 Alen i den brede og 3/4 Alen i den smale Ende. De paa begge Ender opreiste Stene, som ere af samme Slags som Overliggerstenen (hvidt Marmor), ere begge brækkede, saa at de tilbageværende Stumper kun ere 3/4 Alen høie. Levningerne af den paa dette sjeldne Monument anbragte Rune-Inscription har jeg fundet noget forskjellige fra det, som derom hos Strøm er anført.

Af Giskøe Kloster findes endnu Fundamentet af en 100 Alen lang og 50 Alen bred Muur, hvoraf oppløies Aarlig Stene, som ere saa fast sammenbundne med Kalk, at de ei kunne skilles ad.

Imellem dette Sted og Kirken, hvor Giskøe Gaard fordum har staaet, findes en Plads, af 100 Alen i Firkant, meget ordentlig og smukt brolagt med Kampestene.

Paa en høi Bakke, omtrent 200 Alen i Nord til Øst fra Gidskøe Kirke, staaer en 3 1/2 Alen høi og oventil spids Bautasteen, som almindelig kaldes Varden.