File:Ære-Minde over brudgommen Hinrich Lysholm og bruden Anna Catharina Tønder (1755) (2747190968).jpg

Fotograf: Erik Olsen (1835 - 1920).

Format: Fotopositiv.

År: 1897.

Fra utstillingen i anledning Trondhjems 900-årsjubileum i 1897.

Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897:

560. Et lidet Ære-Minde, da .... Seigr. Hinrich Lysholm og .... Jfr. Anna Catharina Tønder celebrerede Deres Bryllups-Høitid paa Byenesse Præste-Gaard den 5. Februarii A. o 1755. Ydmygst offeret af Brudgommens nær Paarørende og Troe forbundne Tiener Philipp Weisser. Tronhiem, Trykt hos Jens Christensen Winding. Patent. Trykt paa Silke, kantet med Kniplinger i Guldtraad. Istedetfor de sædvanlige trykte Ornamenter er her paalagt Blade og Blomster etc. med Vandfarve. * Ingeniør C. A. Krogh.

Et lidet Ære-Minde

da  

BRUDGOMMEN Den Ædle og Velfornemme Negotiant Seigr. HINRICH LYSHOLM og BRUDEN Den Velædle og Dyderige Jomfrue Jfr. ANNA CATHARINA TÖNDER Celebrerede Deres Bryllups-Høytid paa Byenesse Præste-Gaard

den 5. Februarii A. o 1755. 

Ydmygst offereret af Brudgommens nær Paarørende og Troe forbundne Tiener Philipp Weisser.

Huus og Gods arves efter Forældre; Men en fornuftig Qvinde kommer fra Herren. Prov: 19. V: 14.

Det første Bryllup var af Herren selv tillaved. Den gamle Fader, som var fra Begyndelse. Det var i Paradiis, da Adam var begaved Med ald Fuldkommenhed, foruden Sorg og Vee.

Men see! Hvor gik det til? Det mon ej længe vare, For Slangen sig indfandt med sin forgiftig Brod, Vor Moder Eva da strax førdes i hans Snare, Og derved faldt der og paa os den onde Lod.

Nu maa vi i vort Sveed og Arbeid Brødet vinde, Nu maa vi stræbe suurt, om vi skal samme faae; Vor Brudgom, som i Dag vil sin Fornøyels’ finde, Hand allereede har en Prøve seet derpaa.

Thi hvad har Hand ei giort, hvor har Hand ikke stræbet? Det beste Vidnesbyrd jeg derom give kand, Som i Hans Tieneste har været, mens Hand slæbed, Og u-afladelig arbeided som en Mand.

Om Morgenen for Dag, naar andre endnu sove, Om Natten, naar enhver sig slog til Rolighed, Hand ikke svarede sin hilsen; men i Vove Sat samme, og udviist retskaffen Flittighed.

GUD haver ogsaa til hans Stræben givet Lykke, Og ladet hannem faae Velsignels riigelig, Endskiønt der vare de, som vilde Ham fortrykke, Dog maatte de med Harm see Hand var lykkelig.

Nu haaber jeg at Hand Fornøyelse skal finde; Thi og den Arvedeel Hand af Forældre fik, Ham ej fornøye kand; Men en fornuftig Qvinde, Som Jomfrue TØNDER er, det haver bedre Skik.

Ja, hvad kand bedre dog i denne Verden være, End naar to Dydige til sammen komme kand? Vor LYSHOLM og hans BRUD hverandres Lige ere, Hans Hustrue bliver Hun, Hand bliver Hendes Mand.

Saa er det rigtig nok af HERREN sammenføyed: GUD lad det være til Hans Ære, Lov og Priis! Og at I stedse maa befindes del fornøyed, Og nyde mange Aar et jordisk Paradiis!